Norsk mullah for retten for terrortrusler

Den kontroversielle mullah Krekar, der bor i Norge, får sin terrorsag for i Oslo tingrett på onsdag

Tre uger er der sat af til retssagen mod mullah Krekar, som er kendt langt ud over Norges grænser for sine rabiate udtalelser. Oslo tingrett indleder onsdag en straffesag mod ham for trusler mod en kendt politiker.

Læs også: Se også: Mullah anholdt for terror Mullah anholdt for terror

Tiltalen mod Krekar, der egentlig hedder Najumuddin Faraj Ahmadble, blev allerede rejst sidste år og omfatter overtrædelse af fire paragraffer, blandt andet den såkaldte terrorparagraf.

Men allerede tre dage efter, at tiltalen forelå og var forkyndt for Krekar, fremsatte han udtalelser på sit netsted, som fik den norske anklagemyndighed til at udarbejde en tillægstiltale lige før jul.

Den ekstra tiltale gælder en ny overtrædelse af den norske straffelovs paragraf 227, efter at Krekar på netstedet www.paltalk.no kom med udtalelser, som kunne forstås som opfordring til drab på en navngiven person.

Kan få 15 års fængsel
Ud over den såkaldte terrorparagraf, paragraf 147, er Krekar tiltalt for overtrædelser af paragraf 140, paragraf 99 og to tilfælde af paragraf 227, der handler om trusler, som giver anledning til alvorlig frygt.

Paragraf 99 har en straframme på 15 års fængsel og bruges mod en person, som ved vold, trusler og andre ulovlige midler søger at hindre de øverste norske myndigheder i at udføre deres arbejde.

Truslen mod lederen af det konservative Høyre, Erna Solberg, blev fremsat af Krekar 10. juni 2010 under et møde i Oslo med norsk og international presse.

Ifølge anklageskriftet skal Krekar have sagt, at hvis han bliver udvist fra Norge, så skulle hun undgælde med livet.

Anklagemyndigheden mener, at Krekars udtalelser havde til formål at få de norske myndigheder til at afstå fra at gøre alvor af at udvise ham og for at skabe alvorlig frygt i det norske samfund.

Den endelige beslutning om at udvise Krekar fra Norge blev stadfæstet af Højesteret godt to år tidligere i november 2007. Motivationen for dommen var rigets sikkerhed.