Drabssigtet fortalte, at han havde en kniv

Bevæbnet med en kniv tog Kristian Heilmann i fredags ind til Viborg for at skaffe penge, men det blev efterfølgende ikke skrevet i hans journal

Kristian Heilmann er sigtet for drab og voldtægt af den 46-årige socialpædagog Judy Meiniche Simonsen. (Privatfoto)
Kristian Heilmann er sigtet for drab og voldtægt af den 46-årige socialpædagog Judy Meiniche Simonsen. (Privatfoto)

Drabet og voldtægten af den 46-årige Judy Meiniche Simonsen kunne måske være undgået.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad undlod behandlingsstedet Blåkærgaard at reagere, da den sigtede Kristian Heilmann i lørdags selv fortalte, at han dagen før havde været i Viborg bevæbnet med en kniv for at skaffe penge.

Læs også:

Se også: Drabssigtet er i koma

Episoden skulle ifølge reglerne være skrevet ind i Kristian Heilmanns journal, men det blev ikke gjort.

Var oplysningen blevet ført ind i journalen, ville det have betydet, at han ville være blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling lørdag - tre dage før drabet på Judy Meiniche Simonsen.

Medarbejderne afviser
Hos Region Midtjylland er socialchef Charlotte Josefsen bekendt med de nye alvorlige beskyldninger mod Blåkærgaard.

- Vi har forholdt ledelsen på Blåkærgaard de alvorlige oplysninger, og de har talt med de implicerede medarbejdere, som alle afviser, at det skulle være sket, siger Charlotte Josefsen til ekstrabladet.dk.

Socialchefen vil nu afvente den store undersøgelse af hele hændelsesforløbet i forbindelse med drabet på socialpædagogen Judy Meiniche Simonsen.

- Vi har nedsat en havarikommission, som vi altid gør, når noget så tragisk sker. De undersøger hele forløbet og vil derfor også afdække disse nye oplysninger. Og hvis det er sket, så er det en alvorlig fejl, siger Charlotte Josefsen.

Læs også:

Se også: Politiet: Drabssigtet forsøgte at voldtage Judy

Den 39-årige Kristian Heilmann er beboer på bostedet Blåkærgaard ved Viborg, hvor han afsonede en behandlingsdom for grov vold.

Sagen er fra april sidste år, hvor han bl.a. gennemtæskede to mænd i Viborg med en fyldt vodkaflaske.

Læs også:

Se også: Formodet drabsmand sigtet for trusler mod ansat

Tirsdag aften tog han og socialpædagogen Judy Meiniche Simonsen fra bostedet ud på en køretur i en sølvgrå Skoda, så han kunne få lidt frisk luft.

Læs også:

Se også: Efterlyst: Jeg blev kriminel fordi mor blev myrdet

Da de efter en time ikke var kommet tilbage, blev der slået alarm fra Blåkærgaard, da man heller ikke kunne få kontakt til deres mobiltelefoner.

Natten igennem blev de to eftersøgt med blandt andet helikopter, og onsdag formiddag blev pædagogen fundet død ved ishuset i Dollerup nær Hald Sø.

Hun var voldtaget eller forsøgt voldtaget og dræbt med 18 knivstik.

Ved du noget? Mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)