Dræbte 38 killinger i fryseren

Kvinde lukkede sig inde i soveværelset for ikke høre deres dødsskrig

Politifoto
Politifoto

En kvinde er ved retten i Kalmar i Sverige dømt for at have dræbt 38 kattekillinger.

I retten forklarede hun, at hendes kat siden 2008 har fået flere kuld killinger.

- Jeg kan godt lide dyr, men kunne ikke klare at tage mig af alle de killinger, sagde hun ifølge Expressen.se.

I to omgange aflivede hun derfor dyrene. Hun lagde dem i plastikposer og i fryseren.

For at undgå at høre deres skrig lukkede hun sig inde i soveværelset eller gik en tur i skoven.

Det var ved en politiransagning man fandt killingerne i fryseren

Anklageren anmodede om fængselsstraf, da kvinden flere gange har anvendt den samme form for dyrplageri, mens forsvareren bad retten om at afsige en mildere dom.

Tingretten dømte kvinde for dyrplageri, men i dommen står der at kvinden ikke havde til hensigt at plage killingerne. Hun fik derfor en betinget dom og 30 dagbøder a 200 kroner.

Det bliver til omkring 160 svenske kroner pr. kattekilling.