25-årig stukket med kniv

En mand blev i eftermiddag stukket to gange med en kniv under et banderelateret slagsmål i Herlev

Politiet afhører torsdag aften vidner til knivoverfaldet ved blbliotktet (billedet) på Herlev Bygade. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet afhører torsdag aften vidner til knivoverfaldet ved blbliotktet (billedet) på Herlev Bygade. (Foto: Kenneth Meyer)

En uoverensstemmelse mellem unge mænd i Herlev fik i eftermiddag et blodigt udfald.

En 25-årig mand blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter med flere knivstik.

- Han er uden for livsfare, men fik et stik i låret og et dybt stik i den ene balle, siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.

Politiet blev 15.59 alarmeret om et større slagsmål ved biblioteket på Herlev Bygade.

Politiet: Banderelateret
- Det viser sig at være et banderelateret opgør mellem 6-8 personer, der formentlig fandt sted inde på selve biblioteket, siger vagtchefen.

Politiet afspærrede efterfølgende hele området omkring bygaden blev efterfølgende afspærret.

- Vi har ingen anholdte og endnu intet motiv, siger vagtchefen.

Politiet har talt med flere vidner og sikret effekter fra stedet.

- Vi har en rimelig formodning om, hvem vi skal have fat i, siger vagtchefen.