Anklage: Drak 17-årig fuld før voldtægt

Den norske toppolitiker, Helge Solum Larsen, er sigtet for at have voldtaget en 26 år yngre pige på sit hotelværelse

Den sigtede politiker, Helge Solum Larsen. (Foto: Nils Bjåland/VG)
Den sigtede politiker, Helge Solum Larsen. (Foto: Nils Bjåland/VG)

Flere detaljer er dukket op om, hvad der i weekenden skete på hotel Ryfylke Fjordhotell i Norge under et arrangement for lokale Venstre-folk.

Næstformanden i partiet, Helge Solum Larsen, er sigtet for at have voldtaget en 26 år yngre partikollega på sit hotelværelse på tredje sal.

Tidligere på aftenen sad partibossen ifølge flere kilder ved siden af den kun 17-årige pige til en efterfest på en anden etage.

Ifølge VG.no så flere ham servere alkohol for pigen.

Læs også:

Se også: Anklage: Norsk toppolitiker voldtog 17-årig

- Det ser ud som om, han har skænket op til hende til efterfesten. Det er en del af tillidsbruddet, siger Venstre-leder Trine Skei Grande til VG.no.

Fandt knust teenager
Voldtægten er angiveligt fundet sted mellem midnat og klokken 12 på næstformandens hotelværelse.

Pigens venner fandt hende rystende og grædende på gangen.

- Jeg fandt hende stående i hotelgangen. Hun var helt knust, siger veninden Sofie Braut Bache til VG.no.

Ifølge Helge Solum Larsens advokat, havde den 17-årige pige sex med den 26 år ældre politiker, men det foregik ifølge advokaten helt frivilligt.

Indlagt på hospitalet
Politikeren selv er hospitalsindlagt og kan derfor ikke svare på spørgsmål.

Samme nat som den påståede voldtægt fandt sted, mødte en ungdomspolitiker Helge Solum Larsen på hotellet.

- Han var fjern i blikket og vanskelig at få kontakt til. Og så så han lidt oprevet ud, siger Kjartan Alexander Lunde til VG.no. På det tidspunkt vidste han ikke noget om voldtægten.