Lisas eksmand får 12 års fængsel

Lisas familie: Det har været et langt år

RETTEN I GLOSTRUP (ekstrabladet.dk): 49-årige Jimmi Paaske er netop blevet idømt 12 års fængsel for drabet på sin eks-kæreste Lisa Sofie Engelhardt. Han fortrak ikke en mine, da dommen blev læst op.

Han fik efterfølgende mulighed for kort at tale med sin mor, inden han blev ført ud af retten. Hendes skiftende forklaringer blev også lagt til grund for den fældende dom over hendes søn. Hun er på et tidspunkt blevet idømt en bøde på 1000 kroner for at afstemme forklaringer om deres færden med sin søn.

Det var en tydeligt berørt lillebror til Lisa, LA, ekstabladet.dk mødte kort efter, at den tiltalte Jimmy Paaske blev kendt skyldig i drabet på Lisa Andersen.

- Det er godt med en afslutning. Det har været et meget langt år, siger LA med våde øjne.

Efter LA's mening har der aldrig været tvivl om, at Jimmy Paaske er skyldig.

- Jeg er glad for kendelsen. Og håber at sagen er slut nu.

Det ønske bliver dog ikke efterkommet, fordi Jimmi Paaske havde på forhånd aftalt med sin forsvarer, at han ankede dommen på stedet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Eksmand skyldig i Lisa-drabet

Også Lisas storesøster, MLP, var tydeligt lettet over afgørelsen, da ekstrabladet.dk talte med hende i en pause fra formiddagens retsmøde.

– Der er i virkeligheden to tabere i denne sag. Vores familie og familien Paaske. Midt i det hele står Lisas søn som den største taber, sagde MLP til ekstrabladet.dk og forsikrede, at den femårige er i gode hænder.

Dog uden at ville kommentere, om drengen er hos familiemedlemmer eller andre.

Såfremt den drabsdømte vælger at anke kendelsen, får det ikke MLP til at ryste på hænderne.

– Det kan han vel næsten lige så godt. Han har ikke andet at lave. Men uanset hvad så er han nu kendt skyldig, sagde MLP.

LÆS OGSÅ:

Se også: Lisas eksmand: Jeg har ro i hjertet