Tyve sporet via iPad

Barfodet tyv stak af i sneen

To litauiske tyve kom ikke langt, efter at de natten til tirsdag stjålet flere ting fra et hus på Vinkelvej i Vordingborg.

Tyvene havde skaffet sig vej ind i huset, mens beboerne sov, og uden at vække husejeren gik tyvene rundt og plukkede diverse tyvekoster i huset.

Men de begik en brøler, da de stjal en iPad.

- Ejeren havde lagt et sporingsprogram ind på iPad'en, og da han vågnede tirsdag morgen og opdagede indbruddet, kontaktede han 06.45 politiet, da han kunne se, at hans iPad var på vej over Storebæltsbroen fra Sjælland til Fyn, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, til ekstrabladet.dk.

På Fyns-siden stod politiet klar til at standse bilen med de to litauere. Den ene mand blev anholdt, men det lykkedes for den anden at strikke af til fods.

Men da manden stak af på bare tæer forventer politiet, at han snart pågribes eller melder sig selv.