42-årig bankede ekskæresten

Blev uenige under bodeling

Et forlist parforhold i Næstved endte tirsdag formiddag med vold og anholdelse af en 42-årig mand, der havde bankede sin 47-årige ekskæreste.

- De skulle tale om at dele deres penge og indbo i forbindelse med det afbrudte parforhold, og det udviklede sig dramatisk. Manden slog kvinden i ansigtet og på kroppen og hældte varm kaffe ud over hendes ben, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, til ekstrabladet.dk.

Til alt held slap den 47-årige kvinde for alvorlige forbrændinger på benene. Den 42-årige mand er sigtet for vold.