Ni anholdt under bandeaktion

Politiet slog til mod indvandrerbander

Tidligt i morges indledte politiet en aktion rettet mod det sjællandske bandemiljø.

- Ind til videre er ni anholdt, siger Magnus Andresen, politiinspektør og leder af Taskforce Øst (TFØ).

Ni er anholdt ved aktionen, ligesom politiet har fundet en pumpgun, to revolvere, nogle doingmidler og en række salgvåben. Herunder køller og såkaldte totenschlægere.

målet for aktionen var ifølge Magnus Andresen indvandrerbander på Sjælland.

Magnus Andresen forklarer, at politiaktionen er iværksat som følge af en vis bandeaktivitet de seneste måneder, med spredte volds- og trusselshændelser og udvalgte bandegrupperingers ønsker og forsøg på at etablere sig i udvalgte områder og dermed forsøger at tiltrække nye personer til grupperingerne.

- De fem politikredse på Sjælland, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Task Force Øst og SKAT har kl. 06:00 iværksat en større koordineret politiaktion med ransagninger mod 25 adresser med tilknytning til bandemiljøerne, hvor der er mistanke om opbevaring af våben, narkotika eller andre ulovlige effekter, siger Magnus Andresen.

Under aktionen har politiet gennemført ransagninger på adresser beliggende i Herlev, Hillerød, Albertslund, Greve, Køge, København, Næstved samt andre steder på Sjælland.