Ansat og beboer fra bosted efterlyses

Sidst på eftermiddagen i går kørte en 46-årig kvinde ansat og en 39-årig beboer fra et bosted i Viborg. Siden er de ikke set. Politiet søger med hunde og helikopter

Midt & Vestjyllands Politi efterlyser sølvfarvet Skoda Fabia, der tirsdag den 7. februar 2012 kl. ca. 17.20 er kørt fra bostedet Blåkærgård i Viborg.

I bilen befandt sig en 46-årig kvindelig ansat og en 39-årig beboer.

Da de ikke var vendt retur til bostedet kl. 21.25 rettede man henvendelse til Midt & Vestjyllands Politi, der iværksatte en eftersøgning.

Der har natten igennem været søgt med hunde og helikopter på mulige opholdssteder uden resultat, hvorfor det frygtes, at der er tilstødt parret en ulykke.

Politiet er specielt interesseret i henvendelser omkring køretøjet, der ikke er set siden det forlod bostedet.

Bilen er en Skoda Fabia Combi personbil, registreringsnummer ZV 38 887, årgang 2009

Henvendelser i sagen kan ske til Midt & Vestjyllands Politi på tlf. 9614 1448.