Breivik frygtede afsløring

Den norske massemorder Anders Behring Breivik gjorde alt for at dække over sit attentat, afslører norsk avis. Det får psykiater til at så tvivl om, hvorvidt terroristen kan erklæres utilregnelig

Den norske massemorder og terrorist Anders Behring Breivik fremstilles i dag for retten i Oslo. Der er tale om et såkaldt fængslingsmøde, hvor der skal tages stilling til den fortsatte varetægtsfængsling af den 32-årige. Selve retssagen mod Breivik indledes 16. april. (Foto: Politifoto)
Den norske massemorder og terrorist Anders Behring Breivik fremstilles i dag for retten i Oslo. Der er tale om et såkaldt fængslingsmøde, hvor der skal tages stilling til den fortsatte varetægtsfængsling af den 32-årige. Selve retssagen mod Breivik indledes 16. april. (Foto: Politifoto)

LÆS OGSÅ:

Se også: Breivik taler ud på tv før retssag

Den 32-årige norske massemorder var rædselsslagen for, at hans terrorplaner skulle blive opdaget. Det skriver den norske avis VG og henviser til, at Anders Behring Breivik under politiafhøringer har forklaret, hvad han gjorde for at undgå opmærksomhed.

Både i sit 1500 sider lange manifest, i forberedelserne til anslaget 22. juli 2011 og på selve dagen for hans ugerninger traf nordmanden forholdsregler, der skulle efterlade mindst muligt til tilfældighederne.

Avisen beskriver blandt andet, hvordan Breivik benyttede falsk adresse, fik en bil konstrueret specifikt til våbensmugling og udskiftede harddiske i sine computere hver måned.

Den samlede liste, hvorfra de første fem punkter gengives herunder, får ifølge VG psykiateren Henning Værøy til at undre sig over, at Breivik er blevet erklæret utilregnelig af de to psykiatere Torgeir Husby og Synne Sørheim.

LÆS OGSÅ:

Se også: Psykiater: Breivik bør tvangsmedicineres

Dækhistorie: Breivik indføjede en løgn i sit manifest i tilfælde af, at han skulle blive opdaget. I indledningen skrev han, at det hele bare var en fiktion og en del af en skriveproces.

Guldmine: Breivik skrev i sit manifest, at han var involveret i udvinding af guld i Kautokeino. Tanken var, at såfremt politiet skulle finde sprængstof på hans gård under en eventuel ransagning, kunne han forklare, at det var til guldudvindingen.

Forkert dato: I manifestet arbejdede Breivik med datoen 25. juli (og ikke 22. juli). Han har forklaret, at det var for at vildlede politiet i tilfælde af, at de overvågede ham.

Kloakmester: Breivik var bange for, at hans bombebil skulle lugte. Derfor havde han lavet et logo, hvor der stod Afløbsrens A/S.

Tøjskift: Under afhøringer har Breivik forklaret, at han skiftede tøj tre gange i løbet af 22. juli 2011.

LÆS RESTEN AF LISTEN PÅ DEN NORSKE AVIS VG HER.