Tre-årig pige død efter styrt fra tredje sal

Familien knust i sorg over fatal ulykke

Det fra en lejlighed på tredje sal i denne ejendom, en tre-årig pige søndag ved 17.30 faldt ud af vinduet (Foto: Kenneth Meyer).
Det fra en lejlighed på tredje sal i denne ejendom, en tre-årig pige søndag ved 17.30 faldt ud af vinduet (Foto: Kenneth Meyer).

Den lille, treårige pige, der tidligt i aftes faldt ud af et tredjesals vindue, er nu erklæret død. Omkring klokken 15.30 tog familien den svære beslutning og lod respiratoren slukke.

Pigens fald skete fra familiens lejlighed i Ballumgade på Vesterbro i København. Ved styrtet pådrog pigen sig fatalt svære kvæstelser. Siden ulykken har pigen været på Rigshospitalets traumecenter.

Her har den nærmeste familie været samlet - familien er forståeligt nok hårdt ramt af ulykken.

– Det er dybt forfærdeligt. Vi er alle sammen meget berørt, sagde et familiemedlem tidligere i dag til ekstrabladet.dk.

Ifølge familiemedlemmet var moren til barnet væk i få minutter for at gå på toilettet. Imens sad pigen og hendes storebror, der er et par år ældre, og spillede eller så film på en Ipad. Børnene sad på gulvet.

Var væk i tre minutter
– Da hun kommer tilbage, kan hun ikke se datteren. Hun spørger pigens storebror, om han ved, hvor hun er. Det ved han ikke. Så mærker hun, der er koldt i rummet. Og så opdager hun, at vinduet er åbent. Hun frygter det værste, og skynder sig hen og kigger ned på gaden, forklarede familiemedlemmet.

Ekstra Bladet mødte familiemedlemmet på den Vesterbro-restaurant, der ejes af den lille piges far.

– Jeg bestyrer restauranten, når faren ikke kan, sagde familiemedlemmet.

Familiemedlemmet forklarer, at der plejede at være en slags gitter for vinduet. Men fordi familien stod for at skulle flytte i hus, var det pillet ned.

Det skyldtes både, at familien var ved at pakke deres ting sammen, og fordi lejligheden skulle se pæn ud, når der skulle komme nye, eventuelle beboere for at kigge på boligen.

Har fødselsdag 11. februar
– Familien stod ellers for at skulle fejre hendes fødselsdag om få dage – 11. februar. De var ved at planlægge den med lagkage og flag, sagde familiemedlemmet.

Selv blev han informeret om ulykken i aftes.

– Det var et chok. Jeg var på arbejde i restauranten. Vi skyndte os at tømme restauranten for gæster og lukke, så vi kunne tage ud på Rigshospitalet til resten af familien.

Det var en beboer i opgangen til ejendommen i Ballumgade, der tilkaldte politi og ambulance.

Beboer ydede førstehjælp
– Pludseligt bankede det på døren. Det var pigens forældre. Den lille pige lå ude på gaden, fortæller beboeren.

En læge, der bor i opgangen, var hurtigt ved den tre-årige, der lå hårdt kvæstet på fortovet.

Her ydede han førstehjælp.

Ulykken var en hård oplevelse for selv de hærdede politifolk. Et vidne så efterfølgende et betjent græde efter pigen var kørt bort i ambulance.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen