37-årig døde på cykeltur

Mountainbike-rytter formentlig ramt af ildebefindende

De første meldinger lød på, at en 37-årig mountainbike-rytter var styrtet ned af en stejl skrænt i går og døde.

Men undersøgelserne viser, at han blev ramt af et ildebefindende under sin cykeltur.

- Alt tyder på, at manden fik et ildebefindende. Han kommer cyklende med en kammerat og pludselig vælter han om på cyklen, siger Svend Erik Lassen fra lokalpolitiet i Sønderborg til jv.dk.

Ulykken skete ved 14.30-tiden på Gendarmstien, Dybbølstrand, ved Sønderborg.

Der afholdes ligsyn i morgen.