Anklage: Lærer fodrede børn med sæd

Uhyggelige sexanklager mod skolelærer på amerikansk skole: Fotograferede elever med tape for øjnene, mens de blev fodret med sæd

Mark Berndt (tv.) og Martin Bernard Springer. (Politifotos)
Mark Berndt (tv.) og Martin Bernard Springer. (Politifotos)

En helt uforståelig sag om seksuelt misbrug blandt de yngste klasser på Miramonte Elementary School ved Los Angeles bliver i disse dage oprullet.

To lærere er anholdt, og efterhånden som flere og flere vidner træder frem, er spørgsmålet, hvordan uhyrlighederne kunne få lov at fortsætte uden, nogen greb ind.

Den ene lærer, 61-årige Mark Berndt, er indtil videre anklaget for 23 tilfælde af upassende opførsel over for eleverne, skriver avisen Los Angeles Times.

Han har angiveligt fodret eleverne med sin egen sæd ved flere 'blindsmagninger'. Efterforskerne siger, at de har hundredevis af fotos af sådanne seancer, hvor børn med bind for øjnene bliver fodret med ske.

Pige misbrugt at begge lærere
Han blev anholdt i forrige uge, men i fredag blev endnu en lærer anholdt.

Martin Bernard Springer er anklaget for at have rørt to piger på upassende steder i løbet af de seneste tre år. Den ene har ifølge politiet været udsat for overgreb fra begge lærere.

I 2008 kom pigen, der dengang gik i anden klasse, hjem med to fotografier, som hun sagde hendes klasselærer, Mark Berndt havde taget.

Det fortæller hendes forældre til Los Angeles Times.

Lad være med at finde på historier
Det ene foto viser hende sammen med to andre piger, mens de står op ad en væg. Det andet viser hende, mens hun taget en bid af en småkage med en skinnende, lys substans på toppen af kagen.

Forældrene klagede til skolelederen over de mærkelige billeder, men blev afvist med beskeden om, at det sikkert var en del af et skoleprojekt.

Efterfølgende blev pigen flyttet til Martin Bernard Springers klasse, hvor han ifølge forældrene befølte hende på benet og låret.

Forældrene lagde begivenhederne bag dem, indtil de mange anklager mod Mark Berndt kom frem i forrige uge.

To af hans tidligere elever, der nu er voksne, fortæller til Los Angeles Times, at de i skoleåret 90-91 mener at have set ham onanere bag katederet. En skolevejleder instruerede dem dengang i ikke at 'finde på historier'.

Småkager med sæd på
I 1994 anmeldte en pige ham for at have rørt hende i skridtet. Det blev efterforsket, men der skete ikke mere.

Flere forældre har anklaget Mark Berndt for at have givet deres børn småkager med sæd på.

- Baseret på min erfaring vidner det her om et totalt fejlslagent system, siger anklager Matthew McNicholas til Los Angeles Times.

- Skolerne agerer på vegne af forældrene. Skolerne er der, hvor børnene skal forestille at være i sikkerhed.

1 af 3 Lokalområet er i omrør efter afsløringerne af sexovergreb på Miramonte Elementary School. (Foto: Damian Dovarganes/AP)
2 af 3 Sheriff John Babbit bliver interviewet om sagen uden for Miramonte Elementary School, der ligger i et fattigt kvarter ved Los Angeles. (Foto: Damian Dovarganes/AP)
3 af 3 Mark Berndt (tv.) og Martin Bernard Springer. (Politifotos)