Sprængte sig selv og sine børn i luften

Amerikansk far, der er mistænkt for at stå bag sin kones pludselige forsvinden i 2009, tog søndag nat dansk tid sit eget og to sønners liv, da han sprængte familiens hus i luften.

Denise Cox, søsteren til Josh Powells forsvundne kone Susan Cox Powell, sørger over de to drenges pludselige død ved deres nu tidligere skole (foto: AP)
Denise Cox, søsteren til Josh Powells forsvundne kone Susan Cox Powell, sørger over de to drenges pludselige død ved deres nu tidligere skole (foto: AP)

Familiefaren Josh Powell stod med al sandsynlighed bag den eksplosion i hans hus i staten Washington i USA, der søndag nat dansk tid tog livet af ham selv og hans to sønner.

De tre lig blev fundet i det samme rum midt i huset, og ifølge amerikanske myndigheder var eksplosionen 'velplanlagt' og afhjulpet af den store mængde sprængfarlig væske, som Josh Powell forinden skulle have spredt ud over store dele af husets grund.

- Alt der skete var meningen, sagde den lokale betjent Ed Troyer ifølge amerikanske The Salt Lake Tribune.

Burede sig inde
Eksplosionen skete umiddelbart efter, at en socialarbejder havde afleveret de to sønner, syvårige Charlie og femårige Braden til et overvåget besøg hos deres far.

Socialarbejderen nåede dog ikke med ind i huset, da Josh Powell nåede at låse døren for næsen af ham. Denne forsøgte herefter forgæves at få kontakt til den betrængte far, men altså blot få minutter efter indtraf eksplosionen.

Mistænkt for konens forsvinden
Josh Powell var i forvejen mistænkt for at stå bag sin kone Susan Coxs pludselige forsvinden tilbage i december 2009, og efterforskingen af sagen var endnu ikke afsluttet, da Powell besluttede sig for at gøre en ende på sit og sønnernes liv.

Tidligere på ugen afviste en dommer af give Josh Powell forældremyndigheden over sine børn, der er anbragt hos deres bedsteforældre, tilbage. Begrundelsen lød, at man ikke ville overveje at sende børnene tilbage til deres far, før han undergik en psykologisk undersøgelse.

1 af 3 Pårørende lægger blomster til de afdøde drenge (foto: AP/Ted S. Warren)
2 af 3 To legetøjsbjørne sat ved mindehøjtidelighed for syvårige Charlie og femårige Braden (foto: AP/Ted S. Warren)
3 af 3 Denise Cox, søsteren til Josh Powells forsvundne kone Susan Cox Powell, sørger over de to drenges pludselige død ved deres nu tidligere skole (foto: AP)