Sommerhus brændt ned til grunden

Et sommerhus i Nordsjælland er søndag aften brændt ned til grunden. Ingen personer kom noget til

Et sommerhus på Sandhusvej i Ramløse Sand ved Frederiksværk er brændt ned til grunden.

Det var forbipasserende, der kontaktede alarmcentralen 17.55.

- Vi kender endnu ikke årsagen, der bliver en brandteknisk undersøgelse mandag, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Han tilføjer, at ingen personer kom noget til.