Ægtepar nedkølet på strandtur

Et tysk ægtepar måtte på hospitalet efter gåtur på strand i Vendsyssel. Manden faldt på isen, konen uden mobiltelefon

Et ældre tysk ægtepar, der var ude at gå tur på Kjul Strand i Vendsyssel, endte med at blive så nedkølede på grund af kulden, at de blev kørt på hospitalet.

Manden falder på isen og slår sit hoved. Den ældre tyske kvinde havde ikke mobiltelefon og kunne derfor ikke ringe efter hjælp. Forbipasserende på stranden hjælper ægteparret, men da er de allerede stærkt nedkølede på grund af kulden.

Da ægteparret ankommer til sygehuset bliver deres kropstemperaturer, ifølge Nordjyllands Politi, målt til 29 grader. Ifølge Nordjyllands Politi har ægteparret det efter omstændighederne godt.