Gemte hash i ble og trusser

Ung mor skulle på besøg i fængsel - hun havde mere end barnet med

Fængselspersonale fandt hash gemt i en baby-ble, da en ung mor fredag eftermiddag skulle besøge en indsat i statsfængslet Kragskovhede ved Jerup nord for Frederikshavn, skriver nordjyske.dk.

Kvinden medbragte sit barn, og barnets ble var da også fyldt med noget brunligt - nemlig to gram hash.

Da personalet undersøgte den 23-årige kvinde nærmere, fandt de yderligere tre gram hash skjult i hendes trusser.

- Hun sigtes for forsøg på at indsmugle hash i statsfængslet, siger vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi til nordjyske.dk.