Retterne lukker dørene

Anklager mener, at det skyldes grovere kriminalitet, at antallet af grundlovsforhør bag lukkede døre stiger. - Bekymrende, siger forsvarsadvokat

Når danskere bliver varetægtsfængslet ved grundlovsforhør sker det oftere og oftere bag lukkede døre uden adgang for offentligheden.

Anklagemyndigheden oplever et større behov for at beskytte oplysninger i efterforskningen, og derfor begærer den lukkede døre - og får ofte medhold hos domstolen.

Det er opfattelsen hos chefanklager ved Fyns Politi, Jan Stick.

- Antallet af grundlovsforhør holdt bag lukkede døre er steget. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det skyldes, at kriminaliteten er blevet grovere, og vi har færre tilståelsessager, siger Jan Stick til Fyns Amts Avis.

Tendensen bekymrer forsvarsadvokat og formand for retspolitisk forening Bjørn Elmquist.

- Åbenhed er et vigtigt princip i vores retspleje, men jeg oplever, at det er nærmest blevet hovedreglen, at dørene lukkes, siger Elmquist.

Bjarke Vestesten, krimireporter på Fyens Stiftstidende, har dækket adskillige kriminalsager på Fyn de seneste ti år. Han deler forsvarsadvokatens bekymring.

- Der er sket i skred i den negative retning, siger Bjarke Vestesen.

Der findes intet samlet overblik over, hvor ofte dørene bliver lukket ved grundlovsforhør i de to fynske byretter.

En stikprøve fra byretten i Odense foretaget i oktober og november sidste år viser dog, at 13 ud af 25 grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre.