Psykiater om Lisa-drab: Han bør kunne huske det

Ekspert forundret over, at den drabsanklagede ikke kan huske at have taget noter om døgnet for Lisas forsvinden

Lisa Andersen forsvandt sporløst i julen 2010, og det var hendes drabsanklagede eksmand Jimmy Paaske, der meldte hende savnet. Kvindens lig blev fundet nedgravet i et skovområde ved en rideskole en kilometer fra Lisas bopæl i Melissehaven i Herlev. (Foto: Privatfoto)
Lisa Andersen forsvandt sporløst i julen 2010, og det var hendes drabsanklagede eksmand Jimmy Paaske, der meldte hende savnet. Kvindens lig blev fundet nedgravet i et skovområde ved en rideskole en kilometer fra Lisas bopæl i Melissehaven i Herlev. (Foto: Privatfoto)

At den tiltalte Jimmy Paaske ikke husker de udførlige notater på sin mors computer, kommer bag på psykiater Henrik Day Poulsen.

- Hvis man tager meget udførlige noter, vil de fleste kunne huske, at de har gjort det. Især hvis man nærmest skriver referater af ting og sager, siger han.

LÆS OGSÅ:

Se også: Lisas søster: Eksmanden tog kvælertag

Alligevel forstår Henrik Day Poulsen godt, at det kan knibe med hukommelsen, når sagen ligger længere tilbage.

- Blev jeg stillet til regnskab for, hvad jeg lavede dag for dag for et år siden, ville jeg højst sandsynligt heller ikke kunne huske det. Medmindre jeg havde det i en kalender, hvor jeg skrev det ned. Men det er jo ikke alle mennesker, der er så strukturerede, lyder det fra psykiateren.

LÆS OGSÅ:

Related content

Kan være manipulatorisk
Fordi han ikke kan udtale sig om den konkrete sag, understreger han, at der kan være flere årsager til, at det er svært for en tiltalt at huske hele perioden.

- Hvis personen er under ekstremt psykisk pres, er meget chokeret eller på anden vis er psykisk presset, så kan man godt blive distræt og blande tingene sammen.

Det kan også være i manipulatorisk øjemed, hvor man faktisk godt kan huske noget, men for at fremstå bedre i retten kan der være nogle, der finder på ting, siger Henrik Day Poulsen.

LÆS OGSÅ:

Related content

Eksmand meldte Lisa savnet
Lisa Andersen forsvandt sporløst i julen 2010, og det var hendes drabsanklagede eksmand Jimmy Paaske, der meldte hende savnet. Kvindens lig blev fundet nedgravet i et skovområde ved en rideskole en kilometer fra Lisas bopæl i Melissehaven i Herlev.

Ud over drab er den høje, slanke, gråhårede Paaske tiltalt for usømmelig omgang med lig samt besiddelse af en række våben, herunder to springknive, fem spidse knive, en kårdestok og en kastekniv.

Jimmy Paaske har siden anholdelsen været tavs og nægtet sig skyldig. Retssagen mod Jimmy Paaske afsluttes 8. februar.

LÆS OGSÅ:

Se også: Lisa-drabet: Storsmilende eksmand ankommet til retten