Anklagerens teori: Drabsanklaget fik alibi af mor

Jimmy Paaske og hans mor afgav forskellige forklaringer til politiet, indtil den tiltalte oprettede Word-dokument for at afstemme udlægninger af døgnet for Lisas forsvinden

Lisa Andersen blev fundet dræbt nytårsdag 2011. Hendes tidligere svigermor, MP, afgiver netop nu forklaring om hendes og sønnens gøren og laden i dagene omkring drabet på den 37-årige kvinde. (Foto. Privatfoto)
Lisa Andersen blev fundet dræbt nytårsdag 2011. Hendes tidligere svigermor, MP, afgiver netop nu forklaring om hendes og sønnens gøren og laden i dagene omkring drabet på den 37-årige kvinde. (Foto. Privatfoto)

RETTEN I GLOSTRUP (ekstrabladet.dk): Den mørkhårede MP, der er mor til drabsanklagede Jimmy Paaske, grinede nervøst, da anklageren konfronterede hende med en printet dokument med noter fra hendes computer.

- Det har jeg aldrig set før, udbrød MP, endnu før anklager Christian Schrøder nåede at beskrive dokumentets indhold.

LÆS OGSÅ:

Se også: Lisas eksmand tog noter for drabsdøgnet

Notatet, der angiveligt er nedfældet af 49-årige Paaske, er en udførlig beskrivelse af MP's og hendes søns gøren og laden i døgnet for den dræbte Lisa Andersens forsvinden.

Dokumentet er centralt i anklagerens bevisførelse, fordi det indikerer, at Jimmy Paaske har forsøgt at afstemme sin forklaring om døgnet 22. december 2010 med sin mors.

LÆS OGSÅ:

Se også: Lisas eksmand: Vi havde sex tre dage før drab

Denne antagelse støttes af, at Jimmy og moderen MP ved den første afhøring 25. december 2010 afgav forskellige forklaringer. Dagen efter, 26. december, oprettede Jimmy Paaske dokumentet med notaterne, og derefter har den tiltalte og hans mor afgivet enslydende forklaringer for, hvad de to foretog sig det døgn, hvor Lisa forsvandt.

Lisa Andersens lig blev fundet nedgravet ved en rideskole i Herlev godt en uge efter, hun forsvandt - nytårsdag 2011.