Lisa sms-flirtede før drab

Jalousi nævnt som motiv bag eksmands formodede drab af 37-årig alenemor fra Herlev. Teleoplysninger viser, at Lisa skrev frække sms'er med ejendomsmægler

Lisa Sofie Engelhardt Andersen og hendes tidligere samlever Jimmy Paaske, der er tiltalt for drabet på den 37-årige, havde en fælles søn, Frederik, som var fire år på drabstidspunktet 22. december 2010. Drengen er ifølge Ekstra Bladets oplysninger i dag i trygge rammer. (Privatfoto)
Lisa Sofie Engelhardt Andersen og hendes tidligere samlever Jimmy Paaske, der er tiltalt for drabet på den 37-årige, havde en fælles søn, Frederik, som var fire år på drabstidspunktet 22. december 2010. Drengen er ifølge Ekstra Bladets oplysninger i dag i trygge rammer. (Privatfoto)

RETTEN I GLOSTRUP (ekstrabladet.dk): Dræbte Lisa Sofie Engelhardt Andersens eksmand har hidtil været tavs om, hvad der ifølge politiets teori skulle have drevet ham til at kværke den 37-kvinde.

LÆS OGSÅ: Lisas eksmand: Jeg kvalte hende ikke

Men anklager Christian Schrøder fremlægger netop nu sagen ved Retten i Glostrup og gennemgår udførligt den i øvrigt stilfærdige og pligtopfyldende alenemors sms-skrivning i tiden op til hendes voldsomme død.

Heraf fremgår det, at Lisa Andersen udvekslede beskeder af 'seksuel karakter' med ejendomsmægleren OS i dagene op til hendes forsvinden. Dermed antyder anklageren, at der eventuelt kan være tale om et jalousidrab.

Eksmanden Jimmy Paaske, der er far til det tidligere pars søn, nægter sig fortsat skyldig i drabet. Den 49-årige fortrækker ikke en mine under fremlæggelsen, men tager noter med kuglepen og udveksler korte replikker med sin forsvarer, Henrik Stagetorn.

LÆS OGSÅ: Eksmand i retten for Lisa-drab

På intet tidspunkt kigger Jimmy Paaske op mod de to skærme, som anklageren bruger til at fremvise fotos og andet materiale i sagen - som billeder fra den rideskole, hvor Lisas lig blev fundet nedgravet.

ekstrabladet.dk følger sagen ...