Lisa fik forhold til ejendomsmægler ved brud med eksmand

Forholdet til eksmanden forlist længe før hussalg, hvor Lisa udviklede romance med ejendomsmægleren

RETTEN I GLOSTRUP (ekstrabladet.dk): Lisa Andersen og eksmanden Jimmy Paaske sov hver for sig et år, før de gik fra hinanden i forbindelse med hussalg. Det har den tiltalte Paaske netop forklaret ved retten i Glostrup, hvor det også fremgår, at Lisa siden udviklede et forhold til den ejendomsmægler, der forestod salget af huset i Ballerup.

LÆS OGSÅ:

Se også: Lisa sms-flirtede før drab

Mægleren OS kom fra en Nybolig-forretning, og var ifølge Paaske udvalgt tilfældigt. 49-årige Paaske har desuden forklaret, at det var hans sukkersyge, der fik ham og Lisa til at glide fra hinanden.

- Jeg sveder meget, når jeg tager for meget insulin, forklarede Paaske under anklager Christian Schrøders afhøring.

LÆS OGSÅ:

Se også: Fotos af Lisa lig vist frem - eksmanden kold

Svedeturene fik Paaske til at flytte ned i kælderen under parrets bungalow, og det skulle angiveligt være årsagen til, at Lisa og eksmanden aftalte at flytte hver for sig efter salget af deres hus.

Den 49-årige fremstår rolig i vidneskranken, hvorfra han noget forbeholdent svarer på anklagerens spørgsmål til samlivet med Lisa, som på drabstidspunktet var 37 år og boede alene med det tidligere pars fælles fireårige søn. Foran sig har Paaske ud over en notesblok en mappe med avisudklip. Heraf flere artikler om kemikalier i tøj.