Cem begraves i morgen

Kisten køres hjem til Kong Georgs Vej på vejen til Vestre Kirkegård

Kisten med 21-årige Cem Aydin køres i morgen forbi Kong Georgs Vej på vejen til Vestre Kirkegård. (Foto:Privatfoto)
Kisten med 21-årige Cem Aydin køres i morgen forbi Kong Georgs Vej på vejen til Vestre Kirkegård. (Foto:Privatfoto)

21-årige Cem Aydin bliver i morgen torsdag begravet på den muslimske afdeling 16 på Vestre Kirkegård i København. Københavns Politi frigav tirsdag eftermiddag Cems lig til hans familie, og torsdag bliver liget transporteret til Ringsted, hvor Alevi-foreningen og moskeen ligger.

Der bliver liget vasket af imamer og gjort klar til begravelse og pakket i hvide klæder, hvorefter den nærmeste familie og venner ser Cem en sidste gang. Herefter bliver kisten lukket, og der holdes en lille bøn.

112 - 30. jan. 2012 - kl. 20:00 Sidste levende billeder af Cem Aydin i live

Alevierne blev i 2007 godkendt som et nyt trossamfund i Danmark, men er ikke et godkendt trossamfund i Tyrkiet, selvom 25 procent af befolkningen tilslutter sig retningen.

Cems familie, der er tyrkiske kurdere, tilhører Alevierne.

Ét minuts stilhed
Fra Ringsted køres Cem til Kong Georgsvej på Frederiksberg, hvor der holdes 1 minuts stilhed og en lille mindehøjtidelighed, ud for det sted, hvor Cem brutalt blev banket og sparket ihjel af 8-10 mand torsdag den 19. januar.

Ligfølget kører derfra til Vestre Kirkegård.

Cems familie har valgt at købe et familiegravsted med 4 ekstra pladser, hvor familien ad åre kan blive genforenet med Cem.

Se også: Hængt ud for drabet på Cem Aydin

Intet nyt
Imens arbejder Københavns politi på højtryk.

Det er fortsat det hårde brede efterforskningsarbejde uden det afgørende tip, som politiet står overfor.

- Der er intet afgørende nyt, siger efterforskningsleder ved Københavns Politi, politikommissær Hans Erik Raben.