Skyldige i dobbeltdrabet: Egnet til almindelig straf

Hans og Elke Mamsen blev dræbt i Møgeltønder i september sidste år - mentalerklæringer viser, at drabsmændene begge har post traumatisk stress

Andreas Linnet blev i dag dømt for dobbeltdrabet på Hans og Elke Mamsen. Foto: Ole Frederiksen/POLFOTO
Andreas Linnet blev i dag dømt for dobbeltdrabet på Hans og Elke Mamsen. Foto: Ole Frederiksen/POLFOTO

De to krigsveteraner, 33-årige Andreas Linnet og 26-årige Jonas Melchior Hansen, er begge kendt skyldig i drabet på 68-årige Elke og hendes retarderede søn Hans Mamsen, 42, i Møgeltønder i september sidste år. Drabsofrene blev fundet liggende i entreen med adskillige knivstik i brystet og ryggen - og med halsen skåret over.

Drabene kaldes likvideringer i kendelsen, og dommere og nævninge i Retten i Sønderborg har valgt at tro på Andreas Linnets forklaring om, at drabene skete i fælleskab og efter forudgående aftale. Han har fortalt, at drabene var hævn, fordi han, ifølge sin forklaring, blev voldtaget af Hans Mamsen som barn, og moren havde givet ham besked om at glemme, hvad der var sket.

DNA under negle
Jonas Melchior Hansen har til gengæld nægtet sig skyldig og påstået, at det hele vejen igennem var Andreas, som førte an. Han ville bare forhindre Andreas i at gøre noget dumt. Han har også forklaret, at det var kammeraten, der dræbte og skar halsen over på Elke og Lille Hans.

- Retten har slået fast, at de har været lige gode om det. De har fuldstændig lagt vægt på Andreas' forklaring. De lagde til grund, at der var et formål med, at man tog afsted, at ofrene blev dræbte omgående, og at Jonas havde kradsemærker, og at han, da han kommer hjem, vasker tøjet, skaffer kniven af vejen og lægger sig til at sove, som om intet var hændt, siger ekstrabladet.dks reporter i retten.

Både Elke og Hans Mamsen havde Jonas' DNA under neglene.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Andreas Linnet blev i dag dømt for dobbeltdrabet på Hans og Elke Mamsen. Foto: Ole Frederiksen/POLFOTO

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen