Jens Rohde sprang for livet og fik fuck-fingeren

En 18-årig er netop nu retten, tiltalt for at forsøge at køre Jens Rohde (V) ned

Jens Rohde ved retten. (Foto: Ernst van Norde)
Jens Rohde ved retten. (Foto: Ernst van Norde)

RETTEN I VIBORG (ekstrabladet.dk): Den tiltalte nægter sig skyldig for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 og færdselslovens 118.

- Han (Jens Rohde, red.) sprang pludselig ud på vejen 15 meter foran mig og jeg undveg mod højre. Jeg havde ikke set ham inden, siger den nu 19-årige tiltalte mand i byretten i Viborg.

- Jeg blev forvirret og frustreret og kørte væk, fordi jeg ikke ønskede yderligere konflikt, forklarer den 19-årige, der ifølge eget udsagn ikke kendte kvarteret og sammen med en kammerat på passagersædet var faret vild, fordi der var vejarbejde i området.

EU-parlamentarikeren er nu selv trådt op i vidneskranken, hvor han forklarer, at han stod med sin kone i køkkenet, da han så den tiltalte suse forbi med langt mere end 50 kilometer i timen

- Vi har selv børn og en genbo har dagplejebørn, så jeg reagerede selvfølgelig vredt, siger Jens Rohde.

Da Rohde kom ud på vejen, havde den tiltalte netop vendt i den blinde ende. Rohde stillede sig midt på vejen med beroligende armbevægelser.

Gav ham fuck-fingeren
- Bilen stoppede og gassede pludselig op igen og kørte med fuld speed direkte frem mod mig. Jeg måtte springe for livet, siger han.

- Jeg er 100 procent sikker på, jeg var blevet ramt, hvis ikke jeg var sprunget, siger Jens Rohde.

Ifølge Rohde gav tiltalte i bilen ham fuck-fingeren, da han kørte forbi.

Rohde løb herefter vredt efter tiltaltes bil, som Rohde umiddelbart efter kørte hen og ledte efter ved den nærliggende tekniske skole. Rohde fandt dog ikke det, han mente var en rød dræbermaskine.

Jens Rohde anmeldte herefter episoden til politiet.

- Jeg ville egentlig gerne have haft fat i ham for at tale alvor med ham, sagde Jens Rohde.

Håber på mild straf
Efter at have vidnet forlod Jens Rohde Retten i Viborg. Ekstra Bladet nåede dog at få et par supplerende kommentarer:

- Jeg synes, det er ærgerligt for den unge mand at sagen skulle komme så vidt. Men når det ikke lykkedes at få en alvorssnak med ham, er det min borgerpligt at melde sagen til politiet. Vi har jo lige oplevet en 10-årig pige blive kørt ihjel i et fodgængerfelt i København, siger Jens Rohde.

Rohde håber ikke den tiltalte får en hård straf.

- Det er op til domstolen at vurdere, hvorvidt og hvor hårdt han skal straffes. Jeg håber bare, at han nu har fået en lærestreg og vil køre anderledes i fremtiden, siger Rohde til ekstrabladet.dk.

Opdatering kl. 15:00
Dommen er nu faldet. Den tiltalte får 14 dages betinget fængsel og et halvt års frakendelse af kørekortet plus 30 timers samfundstjeneste.

Læs også: Politi: 18-årig ville køre Jens Rohde ned

1 af 2 En 18-årig er tiltalt for at forsøge at køre EU-parlamentarikeren Jens Rohde ned. (Polfoto/Joachim Adrian)
2 af 2 Jens Rohde ved retten. (Foto: Ernst van Norde)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere