PET advarer: Højreradikale klar til racekrig

Person fra det højreekstremiske miljø forbereder sig til konflikt mod muslimer og racerkrig - ekstrabladet.dk har talt med en antiislamisk gruppe

- Vi er en modstandsgruppe. Vi er nationalister - ikke højreekstremister eller nazister, lyder det fra de fire medlemmer af den nye højreorienterede Danish Defence League. I midten står talsmanden Bo Vilbrand - de andre tre medlemmer ønsker at være anonyme. Foto: Anthon Unger
- Vi er en modstandsgruppe. Vi er nationalister - ikke højreekstremister eller nazister, lyder det fra de fire medlemmer af den nye højreorienterede Danish Defence League. I midten står talsmanden Bo Vilbrand - de andre tre medlemmer ønsker at være anonyme. Foto: Anthon Unger

I det højreekstreme miljø bliver der nu grupper manet til kamp mod muslimer. Ekstrabladet.dk har tidligere talt med gruppen Danish Defence League, som har ytret ønske om at gå i krig mod islam og forsvare danske værdier og normer.

Læs også: Krigserklæring fra højre: Vi er klar

Nu har PET udgivet rapport om de højreekstremistiske grupper, men PET vil ikke vil bekræfte, hvorvidt gruppen Danish Defence League er en af de højreekstremistiske grupper, der bliver henvist til i rapporten. En forsker fra RUC vurderer, at PET har gruppen i kikkerten.

Anholdt ved aktion

- Det er ganske sandsynligt, at PET har haft et øje på Danish Defence League, siger Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme ved RUC.

Han peger på, at talsmanden, Bo Vilbrand, blandt andet er blevet anholdt i forbindelse med en aktion i Nakskov i juli, og at politiet og PET har haft præventive samtaler med talsmanden.

Bo Vilbrand skriver i sin blog om aktionen:

- Kl. 0930 stormer PET i samarbejde med Sydsjællands og -lolland falsters politi vores hjem, og anholder undertegnede på sengekanten. Det er meget kaotisk og min kæreste får ikke ikke fred, men er tvunget til at tage tøj på mens der står tre betjente og overvåger os.. Står der i talsmanden for Danish Defence League, Bo Vilbrands blog.