Mand tilstår knivdrab på kammerat

En mand på 35 år fra Odense har tilstået, at han har stukket en kammerat ihjel i sin egen lejlighed tidlig tirsdag morgen

Politiet har afspærret et område omkring den lejlighed i Odense, hvor knivdrabet fandt sted (Foto: Nicolai Brix)
Politiet har afspærret et område omkring den lejlighed i Odense, hvor knivdrabet fandt sted (Foto: Nicolai Brix)

Tidligt tirsdag morgen ringede en mand til 112 og tilstod, at han i sin egen lejlighed i Odense havde dræbt en af sine kammerat.

- Fyns Politi modtog 05.58 en melding fra en mand, der kort meddelte, at han havde dræbt sin kammerat, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen.

- Da vi ankom til lejligheden kunne vi konstatere, at der lå en mand, der formentlig er dræbt med kniv, siger han videre.

Den 39-årige mand, der ringede, er nu anholdt og sigtet for drabet. Han fremstilles formentligt i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen.

- Der er endnu ikke klarlagt noget motiv til drabet, siger vicepolitiinspektøren.

Drabet skete i en lejlighed på Gotersvej. Politifolkene har fundet det formodede gerningsvåben på stedet.

Den dræbte er ikke endelig identificeret, men der er formentligt tale om en 35-årig mand, skønner politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere