Politi undersøger nu om Ashleys mor kan løslades

Fireårige Ashley må vente på politiets spanske tolk før, hun - måske - kan få sin mor at se igen

Ashley er nu anbragt på et børnecenter i Madrid og må vente på, at en tolk får oversat spanske dokumenter til de danske myndigheder, før der muligvis kan ske skred i tingene. (Privatfoto)
Ashley er nu anbragt på et børnecenter i Madrid og må vente på, at en tolk får oversat spanske dokumenter til de danske myndigheder, før der muligvis kan ske skred i tingene. (Privatfoto)

Københavns Politi undersøger nu muligheden for, at den 32-årige varetægtsfængslede mor, Becky Okisamen, kan løslades før tid, så hun igen kan blive genforenet med sin fireårige datter. Datteren Ashley sidder netop nu alene på et børnehjem i Spanien, efter at moderen blev anholdt, sigtet for at have bortført Ashley - grundet forældremyndighedsstrid forældrene imellem - og hentet tilbage til Danmark.

Da Ashleys far ankom til Spanien for at hente sin pige hjem, blev dog også han anholdt. For han var - stik mod de danske myndigheders kendskab - eftersøgt af de rumænske myndigheder for bedrageri og venter nu på at blive udleveret fra Spanien.

Læs også: Fireårige Ashley offer i forældrestrid

I klemme sidder altså nu den fireårige, som hverken har sin mor eller far. Derfor har Københavns Politi, som selv kalder sagen 'en rigtig møgsag', nu valgt at fremme sagen for at undersøge, om moderen eventuelt kan løslades før tid.

Tjekker forældremyndighed i Spanien
- I forbindelse med grundlovsforhøret havde moderen nogle spanske dokumenter med. Dem skal en tolk nu se på og oversætte fra i morgen tidlig blandt andet for at se, om det skulle omhandle forældremyndighed i Spanien, siger anklager Line Steffensen til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Den danske domstol har jo taget stilling til, om hun har gjort sig skyldig i børnebortførsel. Men hvis mistankegrundlaget ikke længere er gyldigt og der ikke er brug for yderligere efterforskning, så tager vi stilling til, om vi så skal løslade hende, men det kan jeg ikke slå fast på nuværende tidspunkt, før vi konkret ved, hvad der står i de dokumenter, siger hun.

Læs også: Mor anholdt - fireårig pige efterladt i Spanien

Becky Okisamen blev forleden varetægtsfængslet i 13 dage efter sigtelse om at have bortført Ashley, der selv er spansk statsborger, til Spanien.

Hvor længe der går med oversættelse af de spanske dokumenter og det rent proceduremæssige før en eventuel løsladelse måske kan komme på tale er uklart, ligesom det er uvist, om den lille pige på børnehjemmet i Madrid har kontakt til noget familie eller ej.

1 af 2 Becky Okisamen og Kent Kristensen er anholdt i hver sit land, mens deres fireårige datter er blevet placeret på et børnehjem i Madrid. (Privatfoto)
2 af 2 Ashley er nu anbragt på et børnecenter i Madrid og må vente på, at en tolk får oversat spanske dokumenter til de danske myndigheder, før der muligvis kan ske skred i tingene. (Privatfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere