Ny sex-sag indledes mod Bjarke

Efter fund af videoer med børneporno i Bjarke Schultz' hjem indleder politiet nu ny sag for at undersøge, om han hans seksårige datter optræder i filmene

Politiet har indledt en ny efterforskning mod den 47-årige direktør Bjarke Schultz.
Politiet har indledt en ny efterforskning mod den 47-årige direktør Bjarke Schultz.

Mindst 200 videobånd er angiveligt blevet beslaglagt under en ransagning af danskeren Bjarke Schultz' lejlighed i Vilnius, hvilket nu får det lokale politi til at indlede ny efterforskning af den i forvejen sex-anklagede direktør.

Den 47-årige Bjarke Schultz sidder i forvejen varetægtsfængslet i Litauen, hvor han har arbejdet igennem de senere år, for 14 voldtægter af sin datters 19-årige babysitter i Vilnius, mens sagen venter for at komme for en dommer.

Nu har politiet valgt at indlede yderligere en efterforskning mod ham for overgreb mod sin egen datter. I realiteten en gammel sag, som tidligere blev skrinlagt grundet manglende beviser, men som nu genoptages. Dengang var det Bjarke Schultz' ekskone, som anmeldte ham for overgreb mod deres lille datter.

Efter fundet af de mange pornografiske videofilm, er politiets eksperter dog gået i gang med at undersøge, om Bjarkes nu seksårige datter eventuelt også skulle optræde på de mange børnepornografiske film.

- Jeg elsker min datter. Jeg kan ikke forstå anklagerne imod mig, har Bjarke Schultz udtalt til Ekstra Bladet.

Anklageren på den gamle sag er blevet skiftet ud med en ny, og det forventes at sagen bliver bragt for en dommer til december.

Bjarke Schultz venter i forvejen på, at voldtægtssagen mod ham også skal for retten. Foreløbigt er den blevet udsat flere gange, grundet danskerens egen klagemål over behandlingen af ham og forholdene i fængslet og i det lokale retssystem. Retssagen er sat til slutningen af november.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere