Småbørn tæt på skud-drama

Flere daginstitutioner ligger helt tæt på gerningsstedet, hvor en mand blev skuddræbt, men der burde ikke være afhentningsproblemer

Skuddramaet ved moskéen på Vesterbro skete ganske tæt på flere daginstitutioner med vuggestue- og børnehavebørn.

Børnehuset Columbus ligger i Rejsbygade, omkring 400 meter fra gerningsstedet på Amerikavej, og her har institutionens leder og souschef skrevet en beroligende besked til forældrene på institutionens Facebook-side.

Læs også: Her blev 24-årig dræbt

- Der har til formiddag været affyret skud i nærheden af Columbus på Amerikavej. Politiet er på stedet og episoden ER OVERSTÅET. Vi har samlet alle børn og medarbejdere indenfor; alle er i god behold, og ingen har været vidne til episoden, skriver de.

Umiddebart ved siden af moskéen på Amerikavej, hvor der blev skudt med skarpt, ligger Barnets Hus, der er en større vuggestue med cirka 100 børn i alderen 6 måneder til 3 år, og desuden var også Humlebo i Tøndergade og en dagpleje tæt på skyderiet.

Læs også: To ramt af skud på Vesterbro

Men umiddelbart skulle der ikke være problemer for forældrene med at afhente deres børn i Comlumbus og Barnets Hus, hvor afspærringen er ophævet. Humlebo ligger fortsat inden for afspærringerne.

- Humlebo er i kontakt med politiet. Om ikke andet så må man gerne gå uden for det afspærrede område, så medarbejderne kan aflevere børnene til forældrene, siger Preben Boldt, områdesouschef på Vesterbro/Kgs. Enghave i Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune til ekstrabladet.dk.

Alle institutioner har, ifølge områdesouschefen, kontaktet forældrene på forskellig vis, ligesom nogle forældre selv har ringet. Men der er ingen børn, der har oplevet skyderiet.

- Tidspunktet betyder jo, at der har været nogen på legeplads, men der er ikke nogen børn, der har set det, siger Preben Boldt.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen