Polsk kemiker frygter for sit liv efter Brevik-terror

Den polske kemiker Lukasz Mikus frygter for sit liv efter han er blevet sat i forbindelse med terrorangrebene i Norge

(Foto: Harald Henden/VG)
(Foto: Harald Henden/VG)

En kemiker fra Polen frygter for sit liv, efter han er blevet sat i forbindelse med terrorangrebene i Norge.

Lukasz Mikus blev sat i forbindelse med terror-sagen efter det kom frem, at den 32-årige Anders Behring Breivik købte kemikalier gennem Lukasz Mikus' kemi-firma på nettet.

Den polske efterretningstjeneste (ABW) har bekræftet, at Breivik købte kemikalier af Minkus gennem hans polske firma 'Keten - kemiske institut'

Læs også: Mand anholdt i Polen for Oslo-terror

I Breviks manifest er der netop en detaljeret beskrivelse af, hvordan du køber kemisk gødning til at fremstille bomber, og Brevik skriver, hvordan det kan bestilles over nettet og blive leveret eller hvordan det kan hentes i Polen.

Velplanlagt razzia
Det er forskellige firmaer, der forhandler de forskellige typer af gødning og kemikalier, som Breivik fremstillede sin bombe af, men den polske kemiker fortæller til VG, at han ikke kender Anders Behring Breivik som andet end en kunde.

Læs også: Barndomsven: Jeg kan ikke fatte, det er Anders

- Jeg solgte ikke eksplosive kemikalier til ham, siger han træt og fortsætter:

- Jeg solgte ham udelukkende lovlige stoffer som natriumnitrit og aluminium.

Trætheden kommer af, at han de sidste to døgn har været i det polske politis ’klør’, som han beskriver det.

- Jeg har tidligere haft regelmæssig kontakt med politiet på grund af den branche jeg er i, fortæller Mikus, der er har en kemigrad fra universitetet i Wrocklaw.

- Men jeg har aldrig haft problemer før. Dette var en yderst velplanlagt razzia af både mit hjem og kontor, fortæller ham om aktionen, hvor polsk politi stormede hans lejlighed.

- Det var med uhyggelig præcision, og der var mindst 10 mænd med våben og bombehunde, fortæller han til VG.

Kun ufarlige kemikalier
De polske indsatsstyrker konfiskerede både kemikalier og computer fra stedet.

- Jeg har fået noget tilbage nu. Det er trods alt det jeg og min lille online forretning lever af – kemi, fortæller han.

Mikus forstår godt, at hele verden er på udkig efter bagmænd, og han ønsker derfor ikke at stå frem med billede.

Han synes, det er vanskeligt at tale om sagen og han er chokeret over, at kemikalier kan bruges i en helvedesgerning som Breiviks.

- Jeg beklager, så stærkt jeg kan, det der er sket i Norge, men jeg solgte ikke Breivik andet end ufarlige kemikalier, gentager han.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER