Breivik troede han ville blive skudt

Er overrasket over, at politiet ikke slog til mod ham før

Breivik på vej tilbage fra grundlovsforhør. Foto: VG
Breivik på vej tilbage fra grundlovsforhør. Foto: VG

Massemorderen Anders Behring Breivik havde forventet at blive stoppet af politiet allerede efter bombningen af regeringskvarteret i Oslo.

Det fortæller hans forsvarer Geir Lippestad på et pressemøde i dag.

Læs også: Breivik: Andre vil fortsætte krigen

- Han er overrasket over, at han nåede Utøya, siger forsvareren og fortsætter:

- Han er overrasket over, at han lykkedes med disse operationer, lykkedes i hans verden.

Fik motorstop
Faktisk nåede Anders Behring Breivik at gå stille og roligt rundt og skyde uskyldige ned i halvanden time, før politiet nåede til øen.

På det tidspunkt var politiet blandt andet forsinket i ti minutter, fordi deres bil havde fået motorstop på vej til øen.

Forsvareren fortæller desuden, at hans klient hader alle, som lever efter vestlige værdier.

- Han siger, at han hader demokratiet, siger Geir Lippestad.

Anders Behring Breivik er samarbejdsvillig og taler med politiet. Det eneste, han ikke vil uddybe, er de celler, som han siger, der stadig er i Norge, andet end at de kan planlægge angreb.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER