Breivik: Andre vil fortsætte den krig, jeg har startet

Massemorderens forsvarer mener, at alt tyder på, at Breivik er sindssyg

Massemorderens forsvar, Geir Lippestad mener, at hans klient er sindssyg. (AP Photo / Morten Holm, Scanpix Norway)
Massemorderens forsvar, Geir Lippestad mener, at hans klient er sindssyg. (AP Photo / Morten Holm, Scanpix Norway)

Mere og mere kommer frem om massemorderen Anders Behring Breiviks syge virkelighedsopfattelse.

Den 32-årige massemorder har åbnet op over for sin forsvarer, der som konsekvens vil have Breivik erklæret sindssyg.

Læs også: Bomben i Oslo var afledningsmanøvre

- Hele sagen tilsiger, at han er sindssyg. Han tror, at han er i en krig, og når du er i krig, kan du gøre noget som dette. Han mener, at resten af verden ikke forstår hans syn, men at det vil den gøre om 60 år, siger Geir Lippestad i et interview med international presse.

I en boble
- Han ser på sig selv som en kriger, og er stolt over at have startet en krig, som andre vil fortsætte, siger Lippestad.

- Han er ikke som nogen af os. Han lever i sin egen boble, siger Lippestad.

Massemorderen har selv valgt Lippestad som forsvarer.

Breivik sagde mandag under grundlovsforhøret, at han anser Arbeiderpartiet for at være landsforrædere på grund af deres indvandrerpolitik, og han har tidligere erklæret islam for fjenden.

Han hævdede også mandag, at der findes flere celler i ‘vores organisation’, som vil fortsætte med at udøve terror.

Han er blevet varetægtsfængslet i forløbigt otte uger - de første fire uger i total isolation, hvor han intet får at høre fra omverdenen.

76 personer blev dræbt og 96 såret under hans terrorangreb i Oslo og efterfølgende massakre på øen Utøya i fredags.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER