Kronprinsessens stedbror dræbt på Utøya

Politimanden Trond Berntsen reddede sin egen søn, før han som en af de første blev dræbt af massemorderen

Kronprinsesse Mette-Marit reagerede stærkt, da hun mødte de overlevende og pårørende efter Utøya-tragedien. Hun var selv en af de pårørende, efter hendes stedbror blev dræbt på øen. (Foto: AP)
Kronprinsesse Mette-Marit reagerede stærkt, da hun mødte de overlevende og pårørende efter Utøya-tragedien. Hun var selv en af de pårørende, efter hendes stedbror blev dræbt på øen. (Foto: AP)

Familiefaderen, politimanden og kronprinsesse Mette-Marits stedbror var også med på den skæbnesvanger sommerlejr på øen Utøya. Her arbejdede politimanden, Trond Berntsen, der normalt var i udlændingeenheden, som civil vagt, og med sig på turen havde han taget sin ti årige søn.

Kort tid efter drabsmanden, Anders Behring Breivik, havde detoneret den dræbende bombe i Oslo, var mange af de unge på øen blevet urolige. Og det fik Trond til at reagere.

- Trond ringede hjem til sin sambo og fortalte, at der var mange af de unge, som var urolige, og som ville rejse hjem fra øen. Han fortalte, at han prøvede at samle de unge og skaffe sig et overblik over situationen, fortæller hans tidligere advokat Torkil Røseid.

Det var sidste gang kæresten hørte fra den 51-årige Trond.

Kort tid efter ankom Anders Behring Breivik til Utøya.

Politimanden skal i følge øjenvidner have kastet sig over sin søn og bragt ham og to piger i sikkerhed, før han forsøgte at tage greb om situationen ved at gå direkte mod den 32-årige morder.

Men Anders Behring Breivik tøvede ikke et sekund, da han skød og dræbte den ubevæbnede politibetjent.

Kronprinsessens stedbror
Udover at være familiefar og en dygtig betjent var Trond Berntsen stedbror til kronprinsesse Mette-Marit, efter at hans far, Rolf Berntsen, giftede sig med Mette-Marits mor, Marit Tjessem i 1994. Faderen døde den 10. april 2008 efter flere hårde sygdomsperioder. Kronprinsessen havde et nært forhold til sin stedfar, som fungerede som reservebedstefar for sønnen Marius.

- Kronprinsessens tanker går til hans nærmeste familie, har den kongelige kommunikationschef, Marianne Hagen, sagt til VG.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere