Nomade-forældre løsladt

Politiet i Holland har løsladt nomade-forældrene, som er efterlyst i Danmark, erfarer TV2 Nyhederne

Her ses faren sammen med to af børnene. (Privatfoto)
Her ses faren sammen med to af børnene. (Privatfoto)

Begge forældre i den såkaldte nomadefamilie fra Langeland er blevet løsladt, efter de i går blev anholdt af politiet i Holland.

Moren blev løsladt torsdag eftermiddag, mens faren blev løsladt sent torsdag aften.

Det oplyser TV2 Nyhederne.

Miserable forhold
Langeland Kommune har haft familien i kikkerten i flere måneder, fordi sagsbehandlerne frygter, at de fire børn fra et til seks år lever under miserable forhold. Men den 28-årige mor og den 38-årige hollandske far havde ikke lyst til at blive kigget efter i sømmene og stak derfor af til Holland.

Læs også: Nomadesøster frygter for børnene.

Her er børnene nu havnet på en hollandsk instituion, hvor en tvangsundersøgelse skal fastslå, om børnene skal være hos deres forældre fremover eller ej.

Nomadefamilien består af den 28-årige mor og hendes ti år ældre hollandske mand samt deres fire børn på 1, 2, 4 og 5 år - to drenge og to piger.

Frygter for børnenes ve og vel
Familien flygtede fra byen Humble, da Langeland Kommune krævede en tvangsundersøgelse af børnene. De mistænkte moren og faren for vanrøgt af børnene og frygtede for deres ve og vel.

Familien har generelt ry for at flytte meget hurtigt og i hast med kun en, ni eller tolv dages mellemrum. Det gør, at børnene ikke har mulighed for at rodfæste sig men blot bliver mere og mere isolerede. Siden 2004 har det betydet, at familien har haft 14 forskellige adresser.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere