Motorcyklist hårdt kvæstet i Hørsholm

En motorcyklist er bragt til Rigshospitalets traumecenter efter en alvorlig trafikulykke i Nordsjælland

En motorcyklist er hårdt kvæstet blevet bragt til Rigshospitalets traumecenter i København efter en trafikulykke i Hørsholm.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger pådrog motorcyklisten sig åbent benbrud og hovedskader ved et sammenstød med en bil.

Det kan politiet dog ikke bekræfte.

- Jeg kan indtil videre kun sige, at motorcyklisten er bragt til RH Traume, og det bliver man sjældent, hvis ikke det er alvorligt, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Der er indtil videre ingen nærmere oplysninger om ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere