Her blev Henrik myrdet

Politiet mener, at Henrik Haugberg Madsen blev skudt i et lejet sommerhus af hans samlever og en medskyldig

I dette lejede sommerhus blev Henrik Haugberg Madsen dræbt, ifølge sigtelsen. Foto: Per Rasmussen
I dette lejede sommerhus blev Henrik Haugberg Madsen dræbt, ifølge sigtelsen. Foto: Per Rasmussen

Den kulørte storsvindler Henrik Haugberg Madsen blev dræbt af sin 40-årige samlever og den 46-årige Claus Stokholm Larsen i forening i en lejet feriehytte i Karrebæksminde.

Sådan lyder sigtelsen mod de to mænd, der bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved. De blev anholdt to forskellige steder på Sjælland i går. Dørene er blevet lukket til grundlovsforhøret med den begrundelse, at det ikke kan udelukkes, at der er medgerningsmænd på fri fod.

Læs også: To mænd sigtet for drab uden lig

Ifølge sigtelsen skete drabet den 11. november sidste år mellem klokken 19 og 20, og Henrik Haugberg Madsen, der er far til to piger på 13 og 20 år, skulle blandt andet været blevet dræbt med skud, hvorefter de sigtede senere på aftenen har skilt sig af med liget.

Korpulent type
Det er dog uvist, hvordan politiet er nået frem til de konklusioner så lang tid efter, fordi dommeren har valgt at lukke dørene af hensyn til efterforskningen. Det er dog et faktum, at liget endnu ikke er dukket op.

Læs også: Trekantsdrama op til mystisk forsvinden

Indtil videre er blot den 46-årige Claus Stokholm Larsen blevet fremstillet. Han er en lidt korpulent type med et lille overskæg og et lille fipskæg og iført en rød, kortærmet bluse.

Han nægtede sig skyldig i sigtelsen og er blevet fængslet frem til 28. juli, heraf de første fjorten dage i isolation.

Henrik Haugberg Madsens samlever Bo Madsen fremstilles netop nu i grundlovsforhør, hvor dørene også er blevet lukket.

Han fremstår som en rødmosset fyr, der ser væsentligt mere forknyt ud end sin medsigtede. Han er iført cowboybukser, sort hættetrøje og udslidte kondisko.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 I dette lejede sommerhus blev Henrik Haugberg Madsen dræbt, ifølge sigtelsen. Foto: Per Rasmussen
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere