Afghanistan-soldater fik dummebøder

33-årig seniorsergent knaldet med 170.000 i kontanter og sigtet for at udstede dummebøder til soldater i krig

Den 33-årige seniorsergent HM er af det danske militærpoliti sigtet for at stå bag det selvbestaltede straffe- og disciplinærsystem. (Privatfoto)
Den 33-årige seniorsergent HM er af det danske militærpoliti sigtet for at stå bag det selvbestaltede straffe- og disciplinærsystem. (Privatfoto)

Betal eller få lortetjansen på næste patrulje.

Med den dødsensfarlige trussel har overordnede i Livgardens Charlie-kompagni hver dag afpresset de menige Afghanistan-soldater til at betale til et ulovlig bøde- og straffesystem.

En 33-årig seniorsergent er allerede sigtet efter at være knaldet med over 170.000 kroner i kontanter og en skyldnerliste i Camp Bastion i Afghanistan.

Det afsløres i fortrolige papirer fra militærpolitiet Ekstra Bladet er i besiddelse af og bliver bekræftet af flere henvendelser til avisen fra tidligere udstationerede soldater på det senest udsendte hold ISAF 10.

Ifølge soldaterne blev der givet dummebøder på op til 500 dollars (2.615 kr., red) for ligegyldige forseelser, og når soldaterne overtrådte den militære straffe- og disciplinærlov ved eksempelvis at have affyret et vådeskud, så blev de afkrævet kontant betaling i størrelsesordnen 200 dollar(1.046 kr., red) i stedet for som normalt at blive indberettet.

Formanden for konstabel- og korporalforeningen Flemming Vinther, er rystet over afsløringen:

- Det lyder helt utilstedeligt og langt ude i hampen, at soldater skal betale vilkårlige bøder for fejl begået i tjenesten. Deres retssikkerhed bliver jo sat ud af kraft.

Ekstra Bladet var i går i kontakt med den sigtede seniorsergent fra Livgarden, men han ville ikke at sige noget.

Forsvarets auditørkorps bekræfter, at der kører en sag mod den pågældende seniorsergent, men auditørerne ønsker ikke at kommentere en igangværende sag.

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET TORSDAG:

- 'Sagen skal have konsekvenser for cheferne'

- Fire fra holdet er døde

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere