To børn slap uskadte fra trafikulykke

Et ældre ægtepar og deres børnebørn slap heldigt fra en dramatisk ulykke i Kvistgård, hvor familiens bil blev smadret af en løbsk varevogn

Familiens VW Passat blev helt smadret ved sammenstødet, men både de to voksne og de to børn slap heldigt fra ulykken.(Foto: Allan Andersen/Nordkysten.TV)
Familiens VW Passat blev helt smadret ved sammenstødet, men både de to voksne og de to børn slap heldigt fra ulykken.(Foto: Allan Andersen/Nordkysten.TV)

Et ægtepar i 60´erne og deres to små børnenebørn slap i eftermiddags mirakuløst heldigt fra et dramatisk sammenstød på Hornbækvej, Kvisthård, i Nordsjælland.

Børnene slap bortset fra småskrammer uskadte, bedstemoderen brækkede et ribben. Også bedstefaderen slap med lettere kvæstelser, selvom udrykningslægen frygtede for hans tilstand, så han blev fløjet til Rigshospitalets traumecenter i akutlæge-helikopteren.

Ulykken skete, da en polak fik et ildebefindende i sin Fiat Ducato varevogn, så han kørte over i det modsatte kørebane. Her ramte han først en modkørende personbil med trailer. Der blev revet et hjul af traileren, og varevognen fortsatte så ind i bedsteforældrenes bil.

De to biler ramte hinanden i førersiden. Familiens bil blev slynget rundt og totalskadet ved ulykken. Polakken i varevognen slap med knubs.

Ulykken skete kort før klokken 14.30.

Sammenstødet var så voldsomt, at varebilen fik revet venstre forhjul, støddæmpere og bærearme helt af.

Der blev slået storalarm til ulykken, men nu står det klart, at alle slap mirakuløst heldigt fra det dramatiske sammenstød.

- Bedstefaderen, der blev fløjet til Rigshospitalet, har få skader og er ikke i livsfare, siger vagtchef Ole Hestbæk, Nordsjællands politi.

Hornbækvej var spærret i over en time efter ulykken.

For at få en landingsplads til lægehelikopteren klippede brandvæsenet et hegn op til en mark på Hornbækvej 188, hvor redningsmandskabet kunne bære den kvæstede patient ud til helikopteren.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere