Drab i Gladsaxe giver 12 års fængsel

Østre Landsret har onsdag stadfæstet drabsdom over mand, der dræbte sin kæreste i Gladsaxe

Jan Mochau Sørensen ringede selv 112, efter at han sidste sommer skar halsen over på sin kæreste, Margrethe Hansen. Drabet koster ham nu 12 års fængsel.

Østre Landsret valgte onsdag at stadfæste dommen på de 12 års fængsel, som Retten i Glostrup i foråret fandt passende for Mochau Sørensens ugerning.

Efter Jan Mochau Sørensens 112-opkald blev han ringet op af efterforskningsleder Steen Ørskov Larsen fra Københavns Vestegns Politi. De aftalte, at Mochau skulle vente på politiet og lade sig anholde.

Men da ordensmagten ankom til gerningsstedet, havde drabsmanden alligevel taget benene på nakken. Han blev dog hurtig fundet og blev anholdt mindre end fire timer efter drabet.

I forløbet frem til anholdelsen talte Mochau flere gange med politiet og truede blandt andet med at slå andre personer ihjel. Dog ikke navngivne personer, og truslerne var formentlig et udtryk for desperation.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere