Rockere slås om bordeller

Voldsom hærværk af bordeller bunder i en regulær rockerkrig, mener bordelekspert

Sidste uges omfattende hærværk mod bordellet Club Udsigten i det sydlige Næstved, er ikke bare drengestreger. Det er et internt opgør mellem rockergrupperne HA og Bandidos om, hvem der skal drive bordeller i Næstved.

Det vurderer en ekspert inden for bordeldrift. Manden ønsker ikke at stå frem med navn af frygt for repressalier fra rockerne. Han vurderer, at rockergruppen HA står bag VIP-klubben på Udsigtsbakken 2 og er ment som en provokation over for rivalerne Bandidos, udtaler han til Sjællandske.

- Bandidos har siddet hårdt på bordeldriften i Næstved, så for mig at se, er der ingen tvivl om, at der er tale om en intern kamp mellem rivaliserende rockergrupper og deres supportere. Hærværk er den måde Bandidos ordner tingene på, siger bordel-eksperten.

Han mener, at det er ganske usædvanligt, at rockergruppen HA helt åbenlyst træder ind på, hvad Bandidos opfatter som deres helt eget postnummer.

- Det gør man normalt ikke, så jeg kan ikke opfatte klubben som andet end en provokation, siger han til Sjællandske.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere