30 dages fængsel for 18 døde kvier

En grov sag om vanrøgt af 26 kvier på vestsjælland koster nu en landmand dyrt

På en landejendom på Holstensvejen ved Hørve registrerede to betjente den 31. december 2009 18 døde kvier, og otte andre var døden nær. De stod i ekskrementer til et stykke op ad benene, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Retten i Holbæk behandlede sagen mandag, hvor den 47-årige landmand med ansvar for dyrene nægtede sig skyldig i grov vanrøgt.

Han erkendte, at han ikke havde fået muget ud, men havde sørget for at give kvierne både mad og drikke.

Embedslægen, der havde besøgt stedet, var blevet indkaldt i retten som vidne, og hun fortalte, at hun var overbevist om, at dyrene ikke havde fået nok at spise og drikke.

Retten fandt den 47-årige skyldig og idømte ham 30 dages fængsel og frakendte ham retten til at holde dyr i de næste fem år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere