25 års fængsel for afsløring af sexet rødtop

Russisk oberst og dobbeltagent var chef for Anna Chapman

Anna Chapman vakte opsigt, da hun blev anholdt som spion - nu er hendes spionchef blevet dømt. (Arkivfoto: AP)
Anna Chapman vakte opsigt, da hun blev anholdt som spion - nu er hendes spionchef blevet dømt. (Arkivfoto: AP)

Oberst Alexander Poteev, den 59-årige russiske spionchef, som afslørede 10 russiske illegale agenter i USA, er idømt 25 års fængsel - in absentia, da det lykkedes ham at hoppe af til USA.

Dommen er blevet afsagt ved den militære domstol i Moskva i dag.

Blandt de ti russiske spioner, som sidste sommer blev anholdt og dømt for spionage i USA, var den 29-årige sexede rødtop Anna Chapman.

Læs også: Sexet russisk spion truer lækkerbuks med pistol

Anna Chapman, som siden hjemkosten til Moskva efter udvisning fra USA for spionage, har arbejdet som model, tv-vært, politiker og journalist, afgav følgende forklaring i retten som vidne:

- Jeg er ikke i tvivl om, at han er skyldig. Oberst Alexander Poteev tilhørte den lukkede kreds, som havde kendskab til min opgave i USA.

Falsk pas
Oberst Alexander Poteev, der var chef for de russiske muldvarpe på amerikansk jord, hoppede af til USA kun få dage før Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, var på vej hjem fra et officielt statsbesøg i USA sidste sommer. Det fremgår af anklageskriftet, at dobbeltagenten først rejste til Hviderusland, hvor CIA-folk udstyrede ham med falsk pas. Så tog han videre til Tyskland og fløj til USA.

SMS til konen
Dobbeltagenten flygtede i hast og kun nåede at skrive en SMS til sin kone:

- Jeg vender aldring tilbage. Pas på vores døtre.

Poteevs rolle i den russiske efterretningstjeneste var at infiltrere russiske agenter i USA. Ifølge den russiske presse er den idømte dobbeltagent veteran fra krigen i Afghanistan og blev tildelt flere ordener, herunder Helt af Rusland.

pim@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere