Sådan klappede fælden for sexgalning

Politiet venter på dna fra den fængslede for sexoverfald - asylansøger afslørede sig selv

Det er en lille videosnas med en trippende kunde i en vinforretning i Allerød, der nu er årsag til, at politiet har fået fængslet en 19-årig mand for et af tidens mest brutale sexoverfald i København.

SE TV: Nattejagt på en sexgalning

Den 19-årige marokkanske asylansøger blev anholdt fredag, og han blev i går fængslet i 12 dage sigtet for voldtægts- og drabsforsøg. Og han kan takke sin egen uforsigtighed for, at politiet kom på sporet af ham. For dna fra sædsekret, som politiet fandt på kvinden, der blev slået i hovedet og forsøgt voldtaget foran helligåndskirken den 6. maj, matcher blod, som blev fundet fra en gerningsmand til et mislykket jakketyveri i Allerød. Og efterforskningen af denne forbrydelse fik politiet på sporet af videoovervågningen.

Fanget af kameraet
- Inden han forsøger at stjæle en jakke, besøger han en vinbutik i området. Her ser man ham gå rundt i butikken og forlade den igen, siger efterforskningsleder Steffen Th. Steffensen. Billedet fra videoen viste sig at være så godt, at da politiet viste det til personer i asylmiljøet, fik man hurtigt færden af ham og sigtede ham for det livsfarlige overfald.

LÆS OGSÅ: Offer var tæt på at dø

De 19-årige selv er tavs. Han nægter voldtægt og drabsforsøg, men hans forklaring kan komme på en prøve, når politiet får svar på hans dna. Den vil blive holdt op mod de to fund fra kirken og Allerød. Matcher de er det så godt som et nagelfast bevis mod den 19-årige.

Det kan gøre hans besøg i Danmark ganske kort. Han kom til landet i midten af februar og søgte asyl. Dømmes han for det brutale overfald, ryger han formentligt ud af landet.

1 af 2 
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere