Flygtet voldsfange meldte sig selv

En 19-årig voldsdømt fange, der var flygtet fra Horserød Statsfængsel, ringede natten til lørdag på politistationen i Nykøbing Falster

En undsluppen fange kan nu se frem til at komme bag tremmer igen. (Arkivfoto: Polfoto)
En undsluppen fange kan nu se frem til at komme bag tremmer igen. (Arkivfoto: Polfoto)

Det blev ikke en helt almindelig vagt for betjentene på politistationen i Nykøbing Falster natten til lørdag.

Klokken 02.35 dukkede en voldsdømt fange op. Han var flygtet fra Horserød Statsfængsel og ville gerne melde sig selv.

Ifølge Steffan Jensen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, er det langt fra hverdagskost og slet ikke en nat i weekenden.

- Det er ikke helt normalt, og slet ikke på det tidspunkt, så plejer man at komme op i åbningstiden. Han var heller ikke beruset, det var ellers vores første tanke, at han måtte havde fået en eller anden åbenbaring i sin brandert, forklarer Steffan Jensen.

Han kan ikke oplyse, hvor lang tid manden nåede at være på fri fod, inden han besluttede at melde sig selv. Men der er ikke tale om, at han var ikke udeblevet fra fængslet.

- Han er simpelthen flygtet fra Horserød Statsfængsel, hvor han sad inde for noget voldskriminalitet. Han vil blive ført tilbage til fængslet, forklarer Steffan Jensen.

Ifølge folketidende.dk er manden 19 år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere