22-årig onanerede foran mand

Ung tysker anholdt efter lidt for kåd natteoptræden i Gråsten

En 22-årig tysk mand er i politiets varetægt efter at han i nat løb nøgen rundt og bankede på vinduer til Fiskenæs Feriecenter i Gråsten.

Hvis bare han var stoppet her, havde han formentlig været i færre problemer i dag. Men det gjorde han ikke.

For da en mandlig gæst kiggede ud af vinduet for at se, hvad morgenbankeriet var for noget, begyndte den unge tysker nemlig resolut at onanere foran ham.

Den 22-årige stjal desuden et håndklæde og en fleecetrøje fra stedet, da han havde fået lettet trykket. Flugtruten var imidlertid ikke bedre planlagt, end at håndjernene kort efter blev klappet om hans håndled, da den mandlige gæst havde fået tilkaldt ordensmagten.

- Jeg forestiller mig, at den unge mand får en straksbøde for overtrædelserne, men nu må vi se, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Henrik Sønderskov til jv.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere