Skarp håndgranat fundet ved boligblok

Politiet måtte i aftes tilkalde ammunitionsryddere efter fund af håndgranat på Albert Ibsensvej i Slagelse


Vis stort kort

Det er lidt mere sprængfarligt affald end beskidte bleer og tomme mælkekartoner, der ryger i skraldespandene i Slagelse.

Det kunne det lokale politi konstatere ved 23-tiden i aftes, da de blev kaldt ud til en affaldscontainer ved boligblokken på Albert Ibsensvej 32-36 efter fundet af en håndgranat.

Her blev ammunitionsryddere tilkaldt for at gøre kål på den formentlig skarpe granat.

- Der blev opstillet sandsække og bildæk, og syv biler skulle flyttes, så vi havde en sikkerhedsradius på 275 meter, fortæller vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til ekstrabladet.dk.

Efterfølgende kunne ammunitionsrydderne så skyde tændsatsen i stykker, så der lød et ordentlig brag og granaten var uskadeliggjort klokken 03.00 natten til søndag.

Politiet ved ikke, hvem eller hvorfor håndgranaten lå i containeren.

- Vi har ved dødsboer tidligere fået indleveret våben fra 2. verdenskrig, men om det kan være årsagen til, at håndgranaten dukkede op, ved vi ikke.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere