Landsholds-løber dømt for grov voldtægt

32-årig tidligere landsholds-løber idømt psykiatrisk behandling efter brutal voldtægt - frikendt for drabsforsøg

Han har tidligere kunnet løbe fra alt og alle, og han har af samme årsag fået overrakt guldmedalje på guldmedalje for sin kunnen. Men en juli aften sidste år løb han ikke hurtigt nok, da politiet tog ham på fersk gerning midt i en brutal voldtægt af en 27-årig kvinde.

Den 32-årige B.H. tidligere hurtigløber og i slut 90'erne en del af landsholdet på 100, 200 og 4x100 meter, er netop blevet kendt skyldig og idømt tidsubestemt psykiatrisk behandling af Retten i Glostrup.

Dommen er for en meget grov voldtægt sidste år af en 27-årig kvinde, som han havde overfaldet i området ved Sydkærsvej i Vigerslevparken i Hvidovre. I første omgang forsøgte han med tilnærmelser til kvinden, men da hun afviste ham, gik han amok.

Se også: Grov voldtægt - forsøgt kvalt

Slæbte bevidstløs offer til å
Ifølge anklageskriftet slog han hende først flere gange i ansigtet, hvorefter han tog fat om hendes hals med begge hænder og klemte til, indtil hun mistede bevidstheden. Han slæbte dernæst den bevidstløse kvinde ned til Harrestrup Å.

I retten lykkedes det dog ikke at bevise, at han havde forsøgt at kvæle hende, hvorfor han blev frifundet for drabsforsøget.

Tilbage i åen kom hun endelig til sig selv, men da hun forsøgte at komme op af åen, slog og sparkede han hende tilbage i vandet.

Da hun igen forsøgte hjalp han hende op, men kun for at slå videre på kvinden og tvinge hende på ryggen og tvang hende til forskellige former for sex og voldtog hende.

Læs også: Banket, voldtægt og forsøgt kvalt

Reddet af sit eget skrig
Det var kun fordi beboere i området havde hørt kvinden råbe, at politiet ankom til stedet. Da de nåede frem til åen, var kvinden ifærd med at give hurtigløberen oralsex, men så snart hun fik øje på politiet råbte hun desperat om hjælp.

Straks efter mistede kvinden igen bevidstheden og måtte hastekøres til Rigshospitalets Traumecenter med alvorlige skader, sår og punktblødningerne i øjnene.

Den tidligere eliteløber var ved anholdelsen i forvejen kendt af politiet - ikke kun fordi han var psykisk syg men også for groft overfald, hærværk og røveri. Han har hele tiden nægtet sig skyldig og vil nu overveje, om dommen skal ankes.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen