Brutalt slagsmål i Skagentoget

Morgenpendlere på vild flugt, da seks personer kom i vanvittigt kølleslagsmål i toget mellem Skagen og Frederikshavn

Søvnen var knap nok gnedet ud af øjnene hos passagererne i morgentoget fra Skagen til Frederikshavn, da de måtte flygte over hals og hoved for ikke at blive fanget i et brutalt slagsmål mellem seks personer fredag morgen kl. 06.

To mænd gik pludselig amok med køller og peberspray på fire personer, og ifølge vidner var der tale om en brutal afstraffelse, skriver nordjyske.dk.

Hævn for tidligere overfald
Toget stoppede i stationsbyen Jerup, hvor politiet hastede til, men da de nåede frem, var alle undtagen en af gerningsmændene over alle bjerge.

Den 22-årige gerningsmand, som er fra Skagen, sigtes nu for grov vold og overtrædelse af våbenloven.

Han har forklaret til politiet at overfaldet var hævn for en episode endnu tidligere på morgenen, hvor de fire personer havde overfaldet ham og hans kammerat med en jernstang.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere